I begyndelsen..

Da jeg og min familie flyttede til den lille landsby i Hornsherred i marts måned 2011, var det for prisens skyld. Billigt dele-hus til leje (dog med til tider larmende naboer). Men stor blev min lykke, da jeg fandt en lille have tilknyttet lejemålet! Den er ikke særligt stor, min have.. og for det meste ligger den i skygge på grund af kommunens store træer, som er fredede fordi de er mere end 10 meter høje (siger de). Fordelen er dog at vi har god leret muldjord, som er løs og let at arbejde med.

Jeg er su-modtager og jeg må derfor til tider tage mig den billigste løsning for at få mine have-ønsker opfyldt. Her er min have fra marts måned 2012. Vi købte et billigt aluminium-og-plastik drivhus og er her igang med at sætte det sammen. Men ikke at kimse af, det her plastik-møg; det holder trods alt på varmen og lukker lyset ind.

Min have og min søn i oktober 2011. Billedet er taget med ryggen mod havedøren.

Jeg ved ikke om det kan fornemmes, men stedet var enormt bart da vi flyttede til. Den første sommer vi boede her var uden blomster og krydderurter. Jeg er have-elskeren i familien, så mit område er selvfølgelig haven, men ovenpå flytning og kaos skulle jeg lige bruge et lille års tid at vende mig til stedet og alt det nye.

Jeg vidste godt at jeg i mit første rigtige have-år ville lave en masse fejl og det skal jeg sgu lige love for at jeg gjorde. Jeg elsker have og natur, men jeg har hidtil kun haft (alt for) lidt med det at gøre. Min kære moder tog min søster og mig med i kolonihavehuset hvor vi plantede morgenfruer og ærter og et enkelt kirsebærtræ. Jorden var for det meste tør og uden særligt meget næring og ærterne var fyldt med orm, men det var dér min interesse startede.

Nå, men nu til alle mine utallige fejltagelser, som mine naboer advarede mig om. Men lyttede jeg til dem? ... ikke altid... :)

Mit yndige drivhus i maj 2012

I mit drivhus stod de første mange småplanter af blomkål og ventede på at blive sat ud i et bed, hvor der egentlig ikke var plads til dem. For det første fandt jeg ud af, eller rettere huskede, at jeg skal lade være med at så 25 blomkåls-frø, hvis jeg ikke ønsker 25 hurtigt-voksende blomkåls-planter. Hvis Stella lige havde brugt øverste etage ville hun have plantet 3-4 frø nu og 3-4 frø igen om 2-3 uger. På den måde når de ikke at modnes samtidig OG der ville også være plads til dem i den beskedne køkkenhave. For det andet lærte jeg, at det var et dumt sats med kål af nogen som helst art i min have. De 8-10 blomkål som rent faktisk nåede ud i køkkenhaven blev ædt op af larver. Blomkålene som ikke blev ædt, udviklede lange grønne stænger og ikke den karakteristiske runde hvide og bulne grøntsag jeg elsker så højt. Én gav mig rådet at pakke de yderste blade ned omkring blomkålen, inden den udviklede de lange grønne stænger; men det viste sig at være en dårlig idé; larverne havde nu fået deres helt egen penthouse-lejlighed med fri buffét. No good.

Jeg har opgivet grøntsager i år (2013), og vil udelukkende dyrke blomster og krydderurter. Nej, selvfølgelig også mine tomater og chilier i drivhuset! Det er klart.

28. maj 2012 - tomater og chiliplanter

I slutningen af maj satte jeg mine forspirede tomater ud i drivhuset - blandt dem satte jeg også nogle chilier jeg fik i gave. Første ting jeg lærte om tomater; grav små fordybninger omkring tomaten til at vande i, så tomaten undgår at blive for våd omkring stilken. Jeg gav tomaterne en smule plantejord at stå i, sammen med jorden i min egen have. Jeg har lært meget, men jeg er endnu ret uvidende når det kommer til jord, jordtyper, gødning og al den slags. Jeg læser og læser og prøver mig frem. Andet kan jeg ikke rigtig gøre.

Tomatblomster fra slutningen af juni 2012

Min lykke ville ingen ende tage da tomatplanterne begyndte at vokse, og de små gule blomster stod i klaser omkring mig. Jeg begyndte at drømme om alle de mange glas med henkogte tomater jeg skulle lave; forskellige farver af smagfulde tomater i glas efter glas med chili, basilikum og olie. Den efterfølgende vinter ville blive en fest! Dér lærte jeg også en anden ting om tomater; husk at nippe sideskud af som har mere end en arm! De nåede at forvilde sig så meget ud i mit drivhus, så det var som en jungle.

Men... de tog sig god tid med at modnes, mine tomater. Jeg ærgrede mig især over vejret sidste sommer; 2012 var konstant regnfuld eller overskyet og der var sjældent varmere i min have end 7 grader om natten og 10 -16 grader om dagen. Det hjalp heller ikke at de 20 meter høje træer på fællesområdet skyggede for min lille have allerede hen omkring kl. 13.
Mit drivhus var altid vådt på indersiden af væggene, og på trods af daglige udluftninger blev det aldrig helt tørt. Hvis jeg luftede ud for længe blev det for koldt for planterne. Så det var en hårfin balance, som aldrig rigtig lod til at virke.

Svampeangreb på tomatplanterne - 19. juli 2012

Jeg gik længe og kæmpede med følgeproblemet af det alt for fugtige indeklima, for lidt lys og den manglende varme i mit drivhus, nemlig svampeangreb. Med hjælp fra naboer, venner og google fandt jeg ud af at skaden ikke var større end at jeg måtte tage de angrebne blade, stængler og tomater fra og smide plantedelene langt væk fra resten i min have.

Umoden ananastomat - 20. juni 2012

Vi nåede frem til slutningen af juni og mine havetrænede naboers tomater begyndte at modnes i hobevis. Men mine var endnu meget grønne. Fra midten af juli tog jeg klaser af umodne tomater ind og hang dem på mit urtestativ i stuen så de kunne eftermodne. Jeg fik lidt tomater ud af det - bevares. Men bestemt ikke i de bibelske proportioner jeg havde drømt om.

Et glas tomater med basilikum, timian, olie, salt og en enkelt chili (inden henkogningen)

Det her er hvad det blev til; Ét glas. Et lille bitte glas... øv. Jeg var/er måske en smule skuffet. Men i vinter lavede min søn og jeg os en ordentlig omgang spaghetti med tomatsauce, og det var himmelsk! En rustik, syrlig og intens smag -  helt vidunderligt!

I år vil jeg skrive til kommunen og bede om tilladelse til at få topkappet de der store træer, med det argument at de konstant skygger for vores hus som får fugtskader på og under taget (hvilket skam er rigtigt nok). Taget skal skiftes ud nu fordi huset simpelthen aldrig når at blive gennemtørt. Så! det må da kunne gøre noget... og hvis alle os havetosser her i bygden skriver til kommunen om problemet, så får vi måske lov til at gøre noget ved det. Eller... man kunne bare gøre det og sige "ups!" bagefter? Noglegange er det nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse.