Fældning af træer og plantning af blåbær

I dag knoklede jeg også igennem, og jeg fik endda min familie til at hjælpe.

Her har Thias gang i grensaksen og Morten saver de større træer. Endelig skete det at jeg fik fat i ham som ejer den tomme grund inde ved siden af min have. Han arbejder næsten konstant, så det var heldigt at jeg fik snakket med ham, og jeg fik et ja til fældning af træerne.

Thias kan ikke helt forstå hvordan Morten bare kunne vælte træet uden at save helt igennem.

Mandigt billede af manden min.

Ahhh sikke en masse dejligt sollys jeg nu kan få i min have! Om ikke andet den første del af formiddagen... der er jo stadig de meget høje kommuneejede træer foran haven, som skygger for meget.

I går købte jeg tre fine ægte blåbær, som jeg plantede ud i dag. En enkelt 50 liters rhododendron-jord er nok til disse fire. Denne jord har en lav pH-værdi, hvilket svarer til hvad sådan en blåbær står og hygger sig i i de svenske skove. Fire huller 30 x 30 med jord i - planter - og masser af vand. Som min kloge veninde siger; "sjat-vanding er pjat-vanding!" ...så de fik 5 liter vand hver.

Her står de så lige så fint, med en lille bedkant om...

Så håber jeg bare kattene ved at det betyder "bliv ude, møgkræ!"

Så kom turen til drivhuset - alt blev hevet ud; haveredskaber, potter, kasser, spande, gamle rodklumper og andet skrammel. Ukrudt var hurtigt lige at få op med en hakke.

så kom der en fuld trillebør med formuldet hestemøg i hver side... og jorden trængte virkelig til gødning.

Bare for at gøre det helt tydeligt så skal jorden helst ikke være så tør og sandet som på billedet. Det betyder at der ingen næring er i jorden.

Denne information kunne jeg godt have brugt da jeg begyndte på have, så derfor siger jeg det her, i det håb at du som læser det, kan bruge det til noget.

Her er gødningen blevet vendt i jorden med en greb, og der er nu klar til tomaterne.

Nårh ja, mens jeg gravede i mit drivhus, fandt jeg lige disse tre tudser, som jeg mistænker har ligget lunt og lækkert i dvale i mit drivhus, over vinteren.

Den mindste sprællede ikke så meget, så ham turde jeg have i hånden.

Jeg var helt nervøs for at ramme endnu en tudse hver gang jeg stak greben i jorden, men heldigvis var der ingen der kom til skade.

Til sidst et lille eksperiment. Jeg har ikke den store tiltro til det men lad os nu se. Georgineknoldene som jeg tog ind i november, har desværre ligget for varmt og for tørt i mit køkken, så de er helt tørret ud. Nu ligger jeg dem i vand til i morgen og så planter jeg dem ud og håber på det umulige.

Vi ses!