torsdag den 13. februar 2014

Nu står drivhuset igen!


Det er ikke til at fornægte! -foråret er kommet.

På trods af at vi endnu kun befinder os i midten af februar, og der helt sikkert er en omgang frost mere på vej, så er det tydeligt at der sker en masse enormt tidligt i år.

Så i dag har været produktiv, når jeg nu kunne undgå at skulle klæde mig fra top til tå med "varmt & fornuftigt".


Erantis

Vintergæk



I går gik jeg ned og så på mit sørgeligt forladte hønsegårds-projekt, og mens jeg gik og kiggede og gjorde op med mig selv hvad der mangler, rendte min altid trofaste røde bøllekat rundt og passede på mig.

Mere om hønsegårds-projektet i et andet blogindlæg. :)




Jeg fandt energien til (for tredje gang) at samle drivhuset... så godt som det nu lod sig gøre. Ikke alle plasticvinduerne passede, og måtte overtales lidt.. aluminiums rammen er desværre blevet slået skæv i de to storme vi havde.

Men jeg skal ikke brokke mig :) jeg har set de enorme skader andre har måtte døje med i resten af Danmark.




Men nu står det igen, beskidt men funktionelt.. og med alle krukker intakte.

Det næste skridt må være at få vasket det drivhus med lidt sæbevand af brun sæbe og en smule klorin.




Selvom jeg ikke nåede at få nogle af mine krydderurter ud af krukkerne og ned i jorden over vinteren, er det intet der tyder på at de har taget skade. Tværtimod har den milde vinter nok nærmere hærdet dem og gjort dem mere hårdføre.

Rosmarinen forrest i billedet ovenover er en flerårig halv-busk (mener jeg nok), som er vant til et noget varmere klima end her. Men står de beskyttet og uden at soppe for meget i vand, så kan de sagtens tåle noget vinter og frost i lille DK.




Ude i jordbærbeddet kiggede jeg om mine stakkels små jordbærplanter måske var blevet kvalt i ukrudt i løbet af sensommeren og efteråret. Jeg er ikke en ekspert på jordbær, så måske kommer de bare op af jorden igen som om intet er sket.

Men i min søgen efter de små kræ, kom jeg til at rive denne her plante (ovenover) op med roden. Det var først da en fin duft af citrus spredte sig, at jeg opdagede at denne plante slet ikke var død. Og endnu vigtigere - det måtte jo næsten være en citromelisse!

Så nu bor hun (citronmelisse er "hun" i min verden :) i mit drivhus.. håber hun overlever.




Nårh jo... og nu vi er ved krydderurterne, så har disse to fine timian damer også overlevet vinteren helt fint i drivhuset.




For at mine små planter ikke skal blive for skravlede igen i år - som de gjorde sidste år - har jeg nu sat mit gamle vakkelvorne havebord ind i drivhuset, så der kan komme de rigtige mængder varme og lys til. Kl. 18. tager jeg de små kræ ind igen, så de ikke bliver skadet af eventuel frost.




Lathyrus er allerede dukket op efter kun 9-10 dage i jorden.




Ovenstående billede af de smukke røde spidser, som bryder op af jorden, er de pæoner jeg købte som barrod sidste år. Jeg elsker pæoner!! Men jeg er ikke helt sikker på at de elsker mig. Jeg tror simpelthen ikke mine evner helt rækker til den slags endnu.

Ud af de tre rødder jeg købte, er der nu kun to i live. Jeg tror jeg kom til at sætte den ene for lavt.

Men i år skal jeg have læst mig klogere på hvordan og hvorledes med pæoner, for det er en blomst jeg gerne venter længe på!




Rosernes blade er allerede på vej og har været det længe. På billedet herover er bladene på vej. Desværre ser stængelen noget syg ud med sorte pletter, så jeg bliver desværre nok nødt til at tage dem væk, når jeg alligevel skal beskære roser snart.

Men heldigvis var der masser af roser uden sorte og syge stængler.




Jeg så et smart trick et sted på nettet, som bedre forsikrer at roserne får vand nok, og på den måde bliver bedre til at modstå sygdomme.
Som det kan ses ovenover er eksemplet med tomater, men jeg tør vædde min trillebør på at det også gælder for andre planter.

Smart :D




Og sidst men ikke mindst fik jeg i efteråret et smukt hyldetræ af min søde mand, men som den dovennisse jeg var fik jeg desværre ikke gravet træet ned.

Men pris og lovsang til Mor Hyld, for hun kan overleve selv den mest tarvelige behandling. Hun har overlevet i sin trange plasticpotte og stadig sætter hun knopper. Hun har nu fået en god plads ved hjørnet af drivhuset.

Hyldehilsner her fra


2 kommentarer:

  1. Så underbart Stella! Din hage myllrar av liv! Så långt har föråret/våren inte kommit hos oss. Men det är höh tid här att täcka rosorna för vår-vintersol så att de inte dör av tjäle och uttorkning. Den citrondoftande plantan du hittade ser mer ut som citrontimjan i mina ögon. Citronmeliss har större, mjukare och hårigare blad. Men bilden är liten på min mobil så det kan gott tänkas att jag tar fel. Kram & Lycka till vidare!

    SvarSlet
  2. Kære Anna. Her er vi enormt heldige at have så tidligt forår! Det er bestemt også ganske usædvanligt. Den citronduftende plante jeg fandt havde de karakteristiske store fligede plante som citronmelisse plejer at have :) Min citrontimian står heldigvis lunt og godt i drivhuset. Men det er dejligt med en citronmelisse, for sådan havde jeg ikke i forvejen. <3

    Jeg glæder mig så meget til at se jeres have igen snart! Med ekstra tilbygning, blomster og urter :)

    Kram

    SvarSlet